Lindholm Skov
- grøn omstilling og bæredygtighed

Som ansvarlig virksomhed ønsker vi at tage del i og drive den grønne omstilling. Det gør vi blandt andet ved at udbyde Danmarks bredeste udvalg af brugte el- og hybridbiler og ikke mindst ved etablering af vores egen skov - Lindholm Skov. 

Lindholm Skov er resultatet af et partnerskab mellem Plant et Træ, Viborg Kommune og Lindholm Biler. Det er et foreløbigt 5-årigt projekt, hvor vi - for hver solgt eller leaset bil - planter et træ som CO2-kompensation for bilernes udledning. Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan være med til at gøre en forskel - sammen med dig!

Vi planter et træ for hver solgt bil

Sammen med Plant Et Træ og Viborg Kommune har vi indgået et samarbejde. 

Det betyder, at vi over de næste 5 år vil beplante 10 hektar jord ved den nye Arnbjerg-bydel i Viborg. De første træer blev plantet i efteråret 2020, og vi glæder os allerede til at plante de næste i efteråret 2021!

Baggrunden for etableringen af Lindholm Skov er ret enkel. Vi vil gerne være med til at gøre en forskel. 

 

"Vi må jo erkende, at vores produkter har en negativ CO2-effekt, og det vil vi gerne være med til at rette bare lidt op på. Derudover er det også vigtigt for os, at det ikke bare er et stykke tilfældigt skov, der ikke kan bruges til noget. Derfor er vi gået sammen med Plant Et Træ, der jo for eksempel inddrager børn i plantningen, og derfor er det vores håb, at skoven med sin placering ved Arnbjerg kan blive et rekreativt område for mange borgere med for eksempel madpakkehus, mountainbikespor eller lignende tiltag", siger Henrik Bollerslev.

 

Viborg Kommune står for driften af skoven og for opsætning og vedligehold af fritidsfaciliteter. 

 

Vi må jo erkende, at vores produkter har en negativ CO2-effekt, og det vil vi gerne være med til at rette bare lidt op på

Henrik Bollerslev
Indehaver

 

 

Vi hjælper din virksomhed med den grønne omstilling

Er du erhvervskunde hos os eller overvejer du at blive det? Og har du og din virksomhed lyst til at være en del af den grønne omstilling? Så lad os hjælpe dig.

Bliv en del af Lindholm Skov med dit firmanavn og logo. 

Adskillige af vores erhvervskunder har allerede taget aktivt del i den grønne omstilling. Skal du være med? Kontakt os

 

 

Hvordan foregår det?

Når du køber, finansierer eller leaser en bil hos os, planter vi et træ. Selve plantningen foregår én gang årligt i efteråret i Lindholm Skov, som ligger i den sydlige bydel i Viborg. Både Lindholm Biler, Viborg Kommune og Plant Et Træ deltager ved plantningen sammen med nogle af byens skolebørn.

 

 

Du køber en Lindholm Bil

 

 

Vi planter et træ i Lindholm Skov

Du er med til at gøre en forskel

November 2020

Første spadestik

En kold formiddag i november gik Lindholm Skov fra at være tanker på papir til at være en realitet. Første spadestik blev taget i samarbejde med Viborg Kommune og Plant Et Træ. 

Skønne, friske børn fra 5.B fra Møllehøjskolen lagde sig i selen og hjalp os med at plante nogle af de første 5.000 træer.

1/1