December 2019 |

1 ÅRS FØDSELSDAG I FREDERICIA 4.-5. JANUAR

1 års fødselsdag i Fredericia! Dét vil vi gerne fejre med dig i weekenden d. 4.-5. januar 2020.

D. 01/12/2018 åbnede vi dørene til vores bilforretning i Fredericia for første gang, og et hurtigt kig i kalenderen fortæller os, at det nu allerede er mere end et år siden! Og hvilket år?! Fredericia og omegn har taget så godt imod os, og det er vi enormt glade og taknemmelige for. Og sådan en 1 års fødselsdag skal da fejres!

Det gør vi i weekenden d. 4.-5. januar på Nordre Kobbelvej 5, 7000 Fredericia. 

Vi sørger for, at forretningen er fyldt med gode tilbud på nyere, brugte biler, og der er selvfølgelig også gode rabatter på undervognsbehandling, servicedele samt gratis rustkontrol og meget mere hos Friis Autocenter. 

Vi har også sørget for underholdning for hele familien, og du kan deltage i vores store gaveshow, som løber af stablen hver time. Her trækkes lod om fine gaver, og det er ganske gratis. 

Derudover byder weekenden selvfølgelig også på grillpølser, sodavand og fadøl, popcorn og slushice til børnene. Og lørdag kl. 10-14 får vi besøg af Radio VLR, som sender LIVE fra forretningen. Du kan møde morgenværten Claus og Kongemanden (kendt fra Kongetimerne), og kl. 13 kan du deltage i vores konkurrence, hvor du kan vinde et kørekursus og førstehjælpskit til din bil. 

Se hele invitationen nedenfor. 

Vi glæder os til at fejre vores 1 års fødselsdag sammen med dig! 

Hvornår?

Lørdag og søndag d. 4. og 5. januar kl. 10-16

Hvor?

Lindholm Biler

Nordre Kobbelvej 5

7000 Fredericia

Find os her