November 2018 | nyt

Rekordmange motionerede for en god sag

Hele 347 deltog i år til Lindholm Løb og MTB-cykelløb i en god sags tjeneste. Og det resulterede i en indsamling på hele 20.625 kroner til KidsAid.

Foruden det flotte beløb fra motionsløbene, har Team Lindholm Leasing i sæsonen 2018, i samarbejde med sponsorer, kørt sig til yderligere 101.270 kroner.

Det betyder, at vi, sammen med vores fantastiske kunder, har doneret 121.895 kroner til KidsAid velgørenhedsfonden. Og det er vi i den grad stolte af!

Tak til alle, der har deltaget, sponseret og støttet op om vores arrangement. Vi håber, I vil være med til at gentage succesen igen næste år.