Tirsdag d. 21. november var en flok Lindholmere draget mod Cirkusbygningen i København for at være en del af Auto Awards 2023. Showet, der årligt samler hele bil- og autobranchen til storslået aften med prisuddelinger til nogle af landets dygtigste aktører. Hele 27 priser skulle uddeles på baggrund af mere end 70.000 stemmer.
Lindholm Biler var nomineret i hele tre kategorier:
ÅRETS BRUGTVOGNSFORHANDLER
ÅRETS ERHVERVSLEASINGSELSKAB
ÅRETS TILTAG
Vi har tidligere været nomineret og tidligere også været heldige at løbe med et par priser hen over årene. Forventningerne var derfor høje, men spændingen og nervøsiteten var også til at føle på. Som en af de første prisuddelinger var Årets Tiltag. Vi var her nomineret for vores indsats med Lindholm TV på YouTube. Og glæden og jublen var ikke til at tage fejl af, da Lindholm Biler blev råbt op som vinder!
I kategorien Årets Brugtvognsforhandler måtte vi se Allan Hansen løbe med titlen, og i kategorien Årets Erhvervsleasingselskab tog Fleggaard Leasing prisen. Vi bøjer os i støvet for vores dygtige konkolleger og ønsker jer stort tillykke med priserne. Vi vender stærkt retur næste år 😉
Og så skylder vi jer et kæmpe tak for jeres evige støtte, opbakning, søde kommentarer, delinger, likes og ikke mindst stemmer i forbindelse med nomineringerne. TUSIND TAK!
Følg med på Lindholm TV her
Foto: Heidi Sinnet og Thomas Sjørup