– heftig lynlader til elbilisterne
Med en ny 300 KW-lynlader fortsætter Lindholm Biler udviklingen af Shell tankstationen, der i 2023 åbnede som en del af den store bilforretning på Gammel Århusvej i Viborg. Den nye lynlader bliver en integreret del af tankanlægget, fortæller indehaver Henrik Bollerslev, og investeringen hænger nøje sammen med den massive vækst i salget af elbiler hos Lindholm Biler.
Hos Lindholm Biler i Viborg mærker man også den kraftige stigning i antallet af elbiler på de danske veje. Her har de eldrevne biler for længst overhalet fossilbilerne som kundernes foretrukne valg, og i dag er mere end 60 procent af salget elbiler. Derfor er det ifølge indehaver, Henrik Bollerslev, også et naturligt skridt i udviklingen, at Lindholm Bilers egen Shell tankstation nu føjer 300-KW-lynladning til ”brændstofudvalget” på tankstationen.
”Vi er et af de få full-service bilhuse i landet. Forstået sådan, at vi både favner salg og leasing af nyere brugte biler, forhandler vintagebiler og samtidig tilbyder et komplet Shell Express-anlæg lige udenfor døren. I takt med den udvikling for elbiler, vi også ser her i Viborg, er det naturligvis oplagt, at vi også føjer en lynhurtig lademulighed til tankanlægget for de mange kunder, vi allerede har solgt en elbil til,” siger han og tilføjer:
”Der er et stort behov for at få udbygget adgangen til lynhurtige ladestandere, der gør det nemt, trygt og frem for alt hurtigt for bilisterne at få strøm på bilen, når de er på farten. Her er vores placering langs en af de travle pendlerruter til og fra Viborg oplagt til lynladning”.
Den nye lynlader på Shell Express-anlægget hos Lindholm Biler står side om side med de traditionelle benzin- og dieselstandere. Her har bilisterne siden efteråret 2023 kunnet tanke både Shell V-Power og Shell FuelSave-brændstof. Med en ladekapacitet på 300 KW kan lynladeren på Gammel Århusvej lade en nyere elbil fra 20 til 80 procent på ca. 20 minutter.
Betaling for lynladning hos Lindholm Biler sker på samme måde som ved diesel- og benzinstanderne. Enten med Dankort, kreditkort eller et Shell Mobilitetskort, der også kan benyttes til betaling på ca. 22.000 ladestandere i Danmark og mere end 800.000 ladestandere i hele Europa.

Læs mere om Shell Express hos Lindholm Biler