Lindholm Bilers logo med hvid skrift og orange bue

Video creator

Har du erfaring med at producere fængende videoindhold, der kan få vores følgere til at blive hængende? Så har vi studiejobbet til dig!

Læs mere

Hos Lindholm Biler har vi netop søsat vores nyeste projekt – LindholmTV. Vil du med på rejsen? Og kan du jonglere med videokamera, måske droner, mikrofoner og Premiere Pro? Så er det dig, vi mangler!

 

Vi søger en studiemedarbejder til marketingafdelingen, som skal hjælpe os med videoproduktion til vores Youtubekanal – herunder optagelser og redigering. Har du forstand på at optage med drone, er det klart et plus. 

 

LindholmTV er vores nye Youtubekanal, og vi forestiller os, at der skal produceres 4-6 videoer pr. måned af høj kvalitet. Det betyder, at du skal være fysisk tilstede for at optage 1-2 gange om ugen. Selve optagelserne vil have en varighed af 30-90 minutter alt efter indhold og format. Derefterskal du redigere videoerne – gerne her i huset, men der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra med den del. 

 

Vi forventer, at der skal bruges 5-8 timer pr. uge med videoproduktion og redigering, men timeantallet er ikke så afgørende – det vigtigste er, at der bliver produceret videoer af høj kvalitet. 

 

Om dig

› Du har stor interesse for videoproduktion og særligt redigering – herunder tilføjelse af relevant musik, effekter mm.

› Du er måske studerende inden for videoproduktion eller lignende

› Du er erfaren og har prøvet kræfter med videoproduktion og redigering

› Du ved hvilket udstyr, der er bedst – vi sørger for, at du får, hvad du skal bruge

› Du er hjemmevant i videoredigeringsprogrammer som Premiere Pro, Final Cut eller lignende

› Du er selvkørende og “ved bedst”

› Det er ikke afgørende, at du har forstand på biler – det vigtigste er interesse og flair for videoproduktion

 

Om os

Udover at sælge brugte biler til hele Danmark, gør vi en masse for at skabe relationer til vores eksisterende og nye kunder gennem content på diverse digitale platforme. Du finder os allerede på LinkedIn, Facebook og Instagram. 

 

Vi varetager selv videoproduktion og content til LinkedIn, Facebook og Instagram, men med vores Youtubekanal og LindholmTV ønsker vi at højne kvaliteten af videoproduktionen. 

 

Vi sørger for

› at planlægge indholdet til videoerne

› at være forberedte til optagelserne

› at koordinere dine mødetider i god tid

 

Vi tilbyder

› gode muligheder for udvikling af dine egne kompetencer

› en arbejdsplads med gode kolleger, hvor vi vægter sammenhold højt

› et studiejob, som er præget af nytænkning, og hvor dine kreativitet for frit spil

 

Det må forventes, at der forekommer optagedage, der varer hele dagen. 

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn efter kvalifikationer – vi betaler gerne for god kvalitet! Stillingen er som udgangspunkt på 5-8 timer om ugen, men flere timer er en mulighed. Er du studerende, tilpasser vi naturligvis arbejdstiderne hertil.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV til lise@lindholmbiler.dk med link eller henvisning til noget video, du har produceret og redigeret. Har du spørgsmål til stillingen, arbejdsopgaverne eller andet, er du velkommen til at kontakte Lise på lise@lindholmbiler.dk eller 87 25 90 49

 

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Lindholm Biler

Lindholm Biler A/S er en af Danmarks største forhandlere af nyere brugte biler. Virksomheden er grundlagt i 1976 og omsætter årligt for mere end 500 mio. kr. 

Søren Mellerup Salgschef Lindholm Biler

Mød Søren

Når Søren er på arbejde

Søren er manden med overblikket i salgsafdelingen hos Lindholm. Han planlægger hverdagen i bilhuset, regner afgifter på biler, sørger for at sætte andre i sving, og så sælger han selvfølgelig en hulens masse biler!

Hans forholdsvis unge alder taget i betragtning, er han en af ”de gamle” med mere end 10 års ansættelse her i huset. Søren har en finger med i alt, der vedrører salg og leasing, og kort sagt er Søren din go-to fyr – uanset om du vil købe eller lease.

 

Når Søren holder fri…

..træder han på speederen og cruiser afsted i sin vintage Bobbel – han kan nemlig ikke få nok af den klassiske bilkultur. Men det er ikke kun motorlyden i de klassiske biler, der får hans hjerte til at banke. Hans store passion for grillmad, sender hans smagsløg på en gastronomisk rejse, og han nyder at forkæle sin bedre halvdel og gæster med grillmad og et godt glas rødvin på terrassen. Han tilbringer også tid med sin kære hund, Buddy.

 

Tre hurtige

Frede Sieverts Leasingkonsulent Lindholm Biler

Mød Frede

Når Frede er på arbejde

Frede er en af de medarbejdere, vi har sværest ved at slippe af med 😉 Og heldigvis, for der findes ingen som Frede. Han blev ansat første gang d. 2002 og selvom han indimellem har været væk i kortere eller længere perioder, er han altid vendt ”hjem” igen, og det er vi glade for! Frede kan nemlig sælge sand i Sahara – mest af alt, fordi han besidder en usandsynlig høj grad af charme, som både vi og vores kunder nyder godt af.  
Frede holder til i leasingafdelingen og med sine mere end 20 års erfaring i bilbranchen, er du i trygge hænder, hvis du overvejer at lease din næste Lindholmbil.  

Når Frede holder fri…

..finder du ham i racerbilen på en af Danmarks racerbaner og for at holde sig i form til den slags, bruger han tid flere gange om ugen i det lokale crossfit-center.  
Når han ikke suser af sted med høj fart, hygger han med sin familie og med vennerne – og gerne i sommerhuset. 

 

Tre hurtige

Lotte Schou Leasingkoordinator Lindholm Biler

Mød Lotte

Når Lotte er på arbejde
Lotte er vores leasing-dronning, og hun styrer leasingafdelingen med hård hånd. Hun jonglerer med leasingdokumenter og besvarer snildt mere end 50 opkald og mails fra leasingkunder hver dag. Hun hjælper blandt andet eksisterende leasingkunder med at forlænge deres leasingkontrakt, med at tage leasingbiler retur og løser til UG enhver udfordring vores leasingkunder måtte have. Kort sagt holder hun styr på alt det, som leasingkonsulenterne lover vores kunder.

Når Lotte holder fri..

…finder du hende på landevejene med vind i håret på sin motorcykel – og allerhelst i bakkede, smukke landskaber.
Hvis det ikke foregår på to hjul, så foregår det på to ben med Lottes firbenede venner – nemlig hendes to hunde Harley og Aston – som naturligvis er opkaldt efter motorcykel-mærker, og som hun nyder at gå lange ture med.

Når motorcykel- eller gåturen er overstået, nyder Lotte at bruge tid i køkkenet, ja, hun er faktisk en slags italiensk mamma, der elsker mad med power og med italiensk touch.

 

Tre hurtige

Gitte Ostermann Lindholm Biler

Mød Gitte

Når Gitte er på arbejde

Gitte er vores uundværlige heltinde i køkkenet! Hendes vigtigste opgave (hvis du spørger os) er at sørge for morgenmad og frokost til os, for alle ved jo som bekendt, at uden mad og drikke dur helten ikke.
Når hun ikke har gang i kødgryderne, vimser hun rundt i butikken, hvor hun fylder kaffeautomater op, nusser lidt om potteplanterne og sørger generelt for, at der ser nogenlunde ud i butikken. Hun er desuden altid klar på en lille snak over en kop kaffe.
Med andre ord er Gitte hende med det forkromede overblik over butikken, rengøringen, kaffen, forplejningen, og hun planlægger desuden rengøringen for rengøringsassistenterne.
Vi har haft fornøjelsen af Gitte i mere end 10 år, og er du i tvivl, så spørg Gitte.

Når Gitte holder fri…

…finder du hende vandrende i naturen med sin trofaste labrador Tulle.
Gitte elsker at rejse og har allerede erobret Rom og sine yndlingslande Italien og Grækenland flere gange – men hun nøjes ikke med Europa. Også fjernere destinationer som Canada, Thailand og Gambia er blevet udforsket.

Gitte er nok den medarbejder i huset, der går allerflest skridt i løbet af en arbejdsdag, men det stopper hende ikke fra at holde formen ved lige i fritiden med ugentlige ture i Loop Fitnesscenter.

 

Tre hurtige

Profilbillede i farver af sælger Frederik Svanborg hos Lindholm Biler

Mød Frederik

Når Frederik er på arbejde

Frederik er en af vores nyest ankomne sælgere, men absolut ikke med mindst erfaring. Frederik har nemlig været i bilbranchen i flere år, og hans viden og ekspertise får vi og vores kunder dagligt glæde af. Når Frederik ikke er i færd med at snakke med kunder eller sælge biler, finder du ham oftest med et kamera i hånden ved vores fotovæg. Han sørger for at tage billeder af alle nye biler, der havner i butikken, så vores digitale kunder kan finde deres nye Lindholmbil hjemme fra computeren eller telefonen.  

Når Frederik holder fri…
…finder du ham på landevejene på sin motorcykel eller i fitnesscentret blandt de tunge vægte. Frederik har det, man kalder benzin i blodet, og han bruger gerne sin fritid på at udforske de nyeste bilmodeller på Facebook og i bøger – alt sammen for at holde sig opdateret og klar til at hjælpe vores kunder med deres næste bil.

 

Tre hurtige

Profilbillede af Christian Holst - sælger hos Lindholm Biler

Mød Christian

Når Christian er på arbejde

Christian er seneste mand i sælgerflokken, men ikke den nyeste. Det hænger sådan sammen, at Christian har været her tidligere, og nu er vendt hjem igen. Det er vi bare ræ’tig glade for!
Når Christian ikke har travlt med at sælge biler, sørger han for, at bilerne oprettes på hjemmesiden, så du kan sidde hjemme i sofaen og finde din næste drømmebil.

Når Christian holder fri…

..finder du ham højst sandsynlig i håndværkertøjet i gang med at renovere sit hus i den sydlige del af Viborg. Christian har nemlig fået købt sig en ældre dame, som kræver en kærlig hånd. Og alt bliver renoveret ned til mindste detalje – og gerne af Christian selv.
Har Christian ikke fået fitness nok af husprojektet, kan du være helt sikker på at finde ham i fitnesscentret, hvor han kommer næsten dagligt. Det er også her, han sørger for at sætte andre i sving i form af sin titel som personlig træner.

 

Tre hurtige

Profilbillede af marketingpraktikant Alberte Kirsten Laursen hos Lindholm Biler

Mød Alberte

Når Alberte er på arbejde

Alberte er vores marketingpraktikant. Og vi er så heldige at have fornøjelsen af hende i hele 9 måneder.
Alberte studerer en bachelor i e-handel og er uddannet multimediedesigner. Hun spiller en vigtig rolle i markedsføringsafdelingen, hvor hun fungerer som Lises højre hånd og arbejder med en bred vifte af marketingopgaver.

Albertes store interesse for at skabe grafiske designs og elementer nyder Lindholms hjemmeside godt af! Udover grafik  arbejder hun også med SEO, SoMe-opslag, copywriting og deltager i diverse møder og events.

Alberte er ivrig efter at lære, og det får hun i høj grad mulighed for hos os, og samtidig får vi gavn af Albertes initiativrige og arbejdsomme væsen. Via sin praktik hos os opnår hun at forbedre sine færdigheder og opbygge et solidt fundament af viden og erfaring inden for digital marketing og design.

 

Når Alberte holder fri…

…finder du hende i sofaen med sine to hunde og kæreste, hvor de ser en god gyser eller Grey’s Anatomy.
Alberte elsker sushi og indtager det ofte sammen med veninderne på en lokal restaurant. Hun er desuden et stort familiemenneske og nyder at have det meste af sin familie i byen. 

 

Tre hurtige

Tanja Lade Kastbjerg-Thomsen Regnskabassistent Lindholm Biler

Mød Tanja

Når Tanja er på arbejde

Tanja sidder på 1. sal sammen med resten af økonomiafdelingen og sørger blandt andet for at bogføre indtægter og udgifter for leasingafdelingen, lave afstemningsopgaver i forhold til regninger samt betale regninger.

Med Tanja bag roret i økonomiafdelingen, er vi sikre på, at der er fuldstændig styr på betalinger, deadlines mm. Tanja sætter en ære i, at opgaver er udført til punkt og prikke, og at deadlines overholdes, og hun er typen, der liiige tager arbejdet med hjem, hvis hun mangler det sidste. Hun er ikke bange for at rykke sine kolleger kærligt i ørerne, hvis de er for langsomme eller sløsede med at få sagerne givet videre i ordentlig tid.

Når Tanja holder fri

..yder hun bogholdersk støtte og sparring i sin mands virksomhed. Når hun holder ægte fri, foregår det med børnene på gården med havearbejde og fester i den lokale landsby.

 

Tre hurtige

Annesophie_Goul_Bansmann_økonomichef_Lindholm_Biler

Mød Annesophie

Når Annesophie er på arbejde

Annesophie er vores allesammens talknuser. Hun har det kølige overblik i økonomiafdelingen og sikrer, at alle finansielle transaktioner og budgetter bliver overholdt. Hun er vores ”boss-lady” på en måde, så alle er klar over, hvem der har chef-kasketten på, men hun er samtidig ikke bleg for at sætte gang i fredagsstemningen på kontoret eller fyre sjofle bemærkninger af.

Annesophie rapporterer årsregnskaber og budgetter til bestyrelsen, og hun er en del af ledergruppen hos Lindholm.

Når Annesophie holder fri…

…finder du hende i hundeskoven med hendes hund Velvet eller på Ly, hvor hun får en drink – gerne en ”Maoam” – med veninderne. Haven får ofte en tur med riven, og du kan være sikker på, at alt fra have til vasketøj står snorlige, når du besøger hende i hendes hus. Hun er i øvrigt en forrygende værtinde, og du går aldrig hverken sulten eller tørstig hjem fra et besøg hos Annesophie.

 

Tre hurtige

Janne Bech Kontorassistent Lindholm Biler

Mød Janne

Når Janne er på arbejde

Janne er vores Debitor-bogholder. Med andre ord er det hende, du får i røret, hvis du skulle have misset en regning. På en kærlig, men bestemt måde fortæller hun dig, at der må være sket en fejl, og at de penge, der mangler på vores konto gerne må indsættes hurtigst muligt.

Når Janne holder fri…

…finder du hende i vandreskoene i nærheden af smuk natur, som frivillig i trivselsgrupper eller med strikkepindene i hænderne. Janne går altid forrest i mere end én forstand – eksempelvis når vores mandags-gå-hold skal på tur, og du kan være sikker på, at hun altid er klar på socialt samvær og kollegahygge.

 

Tre hurtige

Kontakt os

Åbningstider i Påsken

Salgsafdelingen
d. 6/4 Skærtorsdag
d. 7/4 Langfredag
d. 8/4 Lørdag
d. 9/4 Påskedag
d. 10/4 2. påskedag

Værkstedet

Åbent hele påsken
kl. 11:00 – 16:00
kl. 11:00 – 16:00
kl. 11:00 – 16:00
kl. 11:00 – 16:00
kl. 11:00 – 16:00

Lukket

Kontakt os

Finansiering

Skadeværksted Viborg

Gl. Aarhusvej 241B
8800 Viborg

 +45 86 61 02 44
 service@lindholmbiler.dk

Mandag-torsdag
Fredag

kl. 7.30-16.30
kl. 7.30-16.00

Serviceværksted Viborg - Super Dæk Service

Gl. Århusvej 241B
8800 Viborg

 +45 76 15 37 30
 viborgsyd@sds.dk

Mandag-torsdag
Fredag

kl. 7.30-16.00
kl. 7.30-15.30

Dit nærmeste Super Dæk Service-værksted

Kontakt callcentret for dit nærmeste Super Dæk Service-værksted  +45 76 15 30 00

Lise Høyer Marketingansvarlig Lindholm Biler

Mød Lise

Når Lise er på arbejde
Lise er marketingansvarlig og varetager en bred vifte af opgaver inden for marketing – herunder online markedsføring, vedligehold og opdatering af hjemmeside, sociale medier og meget mere. Derudover er hun også vores husfotograf og vores telefoniansvarlige. Hun koordinerer desuden effektivt og hurtigt interne som eksterne events – og næsten allervigtigst så sørger hun også for personalejulegaver.

Hun er desuden kvinden bag vores “Kør grønnere”-logo, og hun er i høj grad involveret i Lindholms grønne omstilling og bæredygtighedsstrategi.

Når Lise holder fri
Når Lise ikke er på arbejde, kan du møde hende i skoven i løbeskoene eller i strikkeklubben, hvor hun dyrker sin passion for strik og hygge.

 

Tre hurtige

Beregn byttepris

Book prøvetur

OBS: Aftalen er først gældende, når du modtager en bekræftelse pr. mail.