Lindholm Biler vinder titlen som Byens Bedste Bilforhandler for fjerde gang
Lørdag d. 11. marts 2023 blev en aften fyldt med glæde og festligheder i Tinghallen. Viborgs handelsliv var nemlig samlet for at fejre hinanden og markere uddelingen af Byens Bedste-priserne anno 2023.
Det var en særlig aften for Lindholm Biler, som blev hædret med titlen som Byens Bedste Bilforhandler. Stemningen var høj, og alle tilstedeværende var glade og stolte over at kunne anerkende en virksomhed i byen, som har gjort en særlig indsats for at opnå denne titel.
“Denne anerkendelse er en ærefuld titel, som vi er enormt stolte og ydmyge over. Det bekræfter os i, at det vi gør, er rigtigt. Vi har kun vores kunders penge, og hver dag gør vi vores allerbedste for at levere høj kundeservice og kvalitetsbiler til Viborg og resten af Danmark”, siger en tydeligt stolt indehaver Henrik Bollerslev.
Med prisen tilføjer Lindholm Biler den fjerde statuette i “samlingen” som Byens Bedste Bilforhandler. De har tidligere vundet prisen i 2017, 2018/2019 og 2022.
Se video her, hvor vinderen 2023 afsløres