Torsdag d. 31. oktober 2024 plantede vi træer for femte – og foreløbigt sidste – gang i Lindholm Skov
Lindholm Skov består nu af 30.000 træer plantet over de sidste fem år.
Som altid foregik plantningen ved fælles hjælp fra Viborg Kommune, Plant et Træ, Naturskolen samt mere end 100 børn fra Møllehøjskolens SFO. Utålmodige børn ventede spændt på at få de første små planter i jorden med kyndig vejledning og hjælp fra pædagoger og naturvejledere.
Kage og varm kakao var i sigte, når alle de små planter var i jorden.
Endnu en fantastisk plantningsdag er ved vejs ende, og vi glæder os over at følge med i udviklingen af skoven i takt med træernes udvikling. Vi drømmer om madpakkehus, MTB-spor og meget mere i Lindholm Skov. Indtil da kan den lille skov nydes for enden af Følfodvej i Arnbjerg.
Læs mere om Lindholm Skov og vores andre bæredygtige tiltag