For fjerde gang er Lindholm Biler kåret som landets bedste brugtvognsforhandler i forbindelse med bilbranchens Auto Awards 2022.
I Cirkusbygningen i København præsterede Lindholm Biler at hive intet mindre end tre priser med hjem til Viborg i forbindelse med den årlige uddeling af Auto Awards priser.
Lindholm kunne gå på scenen, da Årets Brugtvognsforhandler, Årets Markedsføringskampagne og Årets Værksted skulle uddeles. Tre priser som vi er sindssygt stolte af at kunne tage med hjem på Gl. Århusvej i Viborg.
At vinde og at gøre det flere år i streg er ikke en selvfølge. Og man vinder som bekendt ikke, fordi man har vundet tidligere, men fordi man hver dag gør en indsats, der gør os fortjent til det. Og vi er dybt taknemmelig for, at det bliver anerkendt og ikke mindst for alle jer, der har bidraget med jeres stemmer. Det betyder alt!
Da vi dagen efter i samlet flok indtog Tinghallen i Viborg i forbindelse med Business Viborgs Awardshow, var det et par glade, men lidt trætte Lindholmere, der satte sig til bords for at overvære det underholdende show ført an af Andreas Bo.
Lindholm Biler var nomineret til hovedprisen – Business Viborg Årspris – og Henrik Bollerslev var nomineret som Årets Erhvervsleder. Den pris gik til Mette Hammer fra Jysk Systemrengøring, men Årsprisen fik vi med hjem. Og det var faktisk ikke helt til at forstå. Feltet var virkelig stærkt, og at vinde en hovedpris på hjemmebane, slår altså priserne på udebane.
Tak til jury, stemmer, jer og alle vores Lindholmere